Efter en rigtig god indsats på Arresø spejdercenter vinder 3 spejdere fra Troppen en 2. plads ved udtagelsen til DM i spejder 2010.
Ved udtagelsen deltog i alt 9 patruljer fra 3 distrikter.
Blårævene fra troppen har vundet en plads ved finalen i Nordisk patrulje 5-kamp i Norge.
Nordisk patrulje 5-kamp er et samarbejde mellem spejderkorps i venskabskommuner i Danmark, Sverige, Norge og Finland.
Troppens sommerlejr var i år en 350 km lang cykeltur fra Nyborg til Lyngby.
Turen gik over Egeskov, Svendborg, Langeland, med færge til Lolland, Knuthenborg, Maribo, Avnø, med tog Næstved-Køge, og langs vestvolden hjem til Lyngby.
Der blev dagligt cyklet godt 50-60 km, i til tider 28 graders varme. Det var hårdt, men en anderledes måde at være på tur.
Overnatning foregik for det meste på gratis shelterpladser og et par gange i vores medbragte telt.
Mad købte vi når vi kom gennem byerne, og den blev tilberedt på benzinbrænder.
Efter en rigtig god sommerlejr, tog enkelte, ugen efter afsted igen på distriktets sommerlejr til Arresø.
Fortsat god sommer!
Velkommen til foråret 2009 i 3. Lyngby Trop.
Over nytåret har vi sagt farvel til 5 spejdere, der nu er blevet seniorer. Det betyder at vi nu igen ”kun” er to patruljer.
Foråret er i vente og aftenerne bliver hurtigt længere og lysere. Det betyder at vi kan lave flere og flere aktiviteter udendørs.
Vi har planlagt en masse gode møder og arrangementer. Vi gentager bl.a. succesen fra sidste år og afholder ”Spejderkollegie” sidst i marts. Det betyder at vi alle er 3 dage i spejderhuset, hvor vi bor, spiser, laver lektier, går i skole, arbejder, øver vores instrumenter osv. Det bliver rigtigt hyggeligt, og vi får nok også tid til en masse andet.
En del af vores tropsmøder holder vi ude i byen. Husk derfor at kontrollere om du skal have din cykel med til de enkelte møder.
Vi glæder os som altid!
Tropstaben.
Her vil man i fremtiden kunne læse historier og nyheder fra alle enhederne i 3. Lyngby Gruppe.