Juniortroppens møde i går var en smule anderledes end hvad vi ellers går og foretager os. I denne uge handlede mødet om troen på Gud, om hvad næstekærlighed er og om hvordan man kan hjælpe mennesker der har brug for det. Mødet i går gav anledning til en masse gode og dybe snakke, der kom omkring både førstehjælpeskasser, bloddonation, svenskere der krydser Storebælt og så videre.

Mødet i går vidste vi godt ville være lidt mere mentalt end fysisk krævende, så vi startede med en ordentlig sneboldskamp for at brænde en masse krudt af først.

Fra juniorstabens side, tak for lån af jeres søde børn!